Hästens-prisindeks: hvad er en brugt Hästens værd?
Hvor meget af nyprisen er en brugt Hästens værd? Vi har sammenlignet priserne på de brugte Hästens senge, vi har haft til salg i 2025–2026, med de aktuelle nypriser. Kort fortalt: en brugt Hästens sælges typisk for 10–45 % af nyprisen – og jo dyrere sengen var ny, jo større er værditabet.
Hästens-prisindeks, oktober 2026. Opdateres hvert kvartal.
Brugtpris i forhold til nypris
Alle priser er for en dobbeltseng i 180x200 med topmadras.
| Model | Nypris (ca.) | Brugtpris hos os | Andel af nypris |
|---|---|---|---|
| Marquis | 81.000 kr. | 25.000 kr. | ca. 31 % |
| Excel | 98.000 kr. | 15.000–20.000 kr. | 15–20 % |
| Superia | 127.000 kr. | 15.000–20.000 kr. | 12–16 % |
| Maranga | 139.000 kr. | 60.000 kr. (fra 2020) | ca. 43 % |
| Eala | 236.000 kr. | 150.000 kr. (brugt i 1 år) | ca. 64 % |
| 2000T | 482.000 kr. | 40.000–70.000 kr. | 8–15 % |
Udgåede modeller
Flere af de mest udbredte brugte modeller sælges ikke længere nye, så der er ingen aktuel nypris at sammenligne med. Her er, hvad de typisk koster brugt hos os:
| Model | Type | Brugtpris hos os |
|---|---|---|
| Classic | Boxmadras | ca. 30.000 kr. (180x200) |
| Sheraton | Kontinentalseng | 35.000–45.000 kr. (160x200–210x200) |
| Excelsior | Kontinentalseng | ca. 50.000 kr. (180x220) |
| Luxuria | Kontinentalseng | 55.000–75.000 kr. (160x200–210x210) |
| Citation (elevation) | Elevationsseng | 50.000–60.000 kr. |
Det viser tallene
1. Topmodellen taber mest
En ny Hästens 2000T i 180x200 koster omkring en halv million kroner. Brugt har vi haft dem til salg for 40.000–70.000 kr. – under en sjettedel af nyprisen. Luksusen sidder i håndværket og materialerne, men brugtmarkedet er lille, og få er villige til at betale sekscifrede beløb for en brugt seng.
2. Boxmadrasserne er den billigste vej til en Hästens
Marquis, Excel og Superia sælges brugt for 15.000–25.000 kr. som dobbeltseng – typisk 12–31 % af nyprisen. Det er her, de fleste starter.
3. Alderen betyder mest
En næsten ny seng holder værdien langt bedre: en Eala, der kun var brugt i ét år, blev sat til salg for ca. 64 % af nyprisen. Efter 5–10 år ligger de fleste modeller på 15–45 %.
4. Sengen holder længere end prisen
Hästens bygger sengene til at holde i årtier, og topmadrassen kan skiftes. Derfor har en brugt seng typisk det meste af levetiden foran sig – selv når prisen er faldet til en brøkdel.
Sådan har vi regnet
- Nypris: Hästens' svenske listepriser i oktober 2026 for to 90x200-senge plus to BJ-topmadrasser (som svarer til en 180x200), omregnet til danske kroner (1 SEK = 0,68 DKK). Kilde: Sängvaruhuset.se. Danske priser og tilbud kan afvige.
- Brugtpris: de priser, vi har sat ca. 25 brugte Hästens senge til salg for i 2025–2026. Det er udbudspriser, ikke nødvendigvis den endelige handelspris.
- Datagrundlaget er lille – for nogle modeller kun én eller to senge – og sengene har forskellig alder og stand. Tallene er derfor vejledende.
Hvad er din Hästens værd?
Brug vores gratis værdiberegner til at få et prisinterval for netop din seng – eller se de brugte Hästens senge, vi har til salg nu.
Presse: Du er velkommen til at citere tallene med henvisning til Mayonnaise Living. Kontakt Christopher på 22 56 60 10 eller cgyldenkaerne@gmail.com.